Garden Design v/ Have- og Landskabsarkitekt Ulrik Karberg
     Links       Sitemap  
 

Referencer

Haveskitse 3

   
   

Mindre have ved byhus

 

   
I forlængelse af en forestående renovering af huset og udvidelse af eksist. garage/udhus har denne haveejer fået mod på at foretage en større omlægning af haven.

Oplægget var, at man ønskede en mere præsentabel forhave og at der blev etableret en ekstra terrasse tæt ved huset. I forbindelsen med den nye terrasse ønskede man et forslag til en trappeanordning, der kunne være med til at integrere hus og have ved at skabe en udgang til haven direkte fra opholdsrummet. Endelig ønskede man at bevare den nuværende terrasse i bunden af haven, men gøre den mere tilgængelig.

Forhaven blev udformet som et mere formelt anlæg med et lavt klippet hækforløb, som det mest iøjnefaldende element. Det snoede hækforløb skulle stå på en bund ornamenteret med ”tilfældigt” krydsende bånd bestående af beton- eller granitsten, der herved ville gøre det muligt at inddele bundfladen i felter med henh. stenmel og lavt bunddække

Havens øvrige formsprog tager afsæt i den eksist. terrasse, der er udlagt som en cirkel og er herfra ført videre rundt i haven til opbygning af de øvrige belægningsarealer og plantebede. Herved tilføres haveanlægget både ro og enkelhed.

Denne havetype er velegnet til den travle børnefamilie, der bor i byen og som ønsker en nem og overskuelig have med mange funktionsmuligheder.

 

   
Have- og landskabsarkitekt Ulrik Karberg | Tlf. 86 85 43 34 | Mobil 26 36 53 62 |  garden.design@mail.dk