Garden Design v/ Have- og Landskabsarkitekt Ulrik Karberg
     Links       Sitemap  
 

Leksikon

 

Sorbus sp. commixta 'Dodong' (Koreansk Røn)

   

Klik her for nærbillede

 

Plantetype:

 
Træ  
 

Beskrivelse:

Mellemstort, opretvoksende træ, indtil 8-10 m højt med kraftig grenbygning og store, lysegrønne blade. Dets knopper er blanke, røde og næsten kastanjestore. Får fantastisk flotte orangerøde høstfarver. Mange hvide blomsterskærme i maj-juni efterfulgt af mange, store, hængende frugtklaser med orange frugter i sept.-nov. Generelt er der tale om et meget sundt og hårdført træ med mange kvaliteter.  
 

Vokseplads:

Trives bedst på en almindelig gennemtrængelig og næringsrig jordbund. Kalkholdig jord foretrækkes.  
 

Anvendelse:

Solitært eller i mindre grupper eller som allétræ. Dets størrelse gør den anvendelig i de fleste parcelhushaver dog ikke for tæt på terrasser, hvis man ikke ønsker alt for meget skygge. Velegnet i mere naturprægede haver. God til fugle og insekter.  
 

Pasning og pleje:

Bør som udgangspunkt ikke beskæres, da træet er "født" med en regelmæssig grenbygning. Opstamning/mindre udtynding kan evt. foretages efter en årrække. Tåler beskæring og udtynding.  
   

Bemærkninger:

Ingen  
         
Have- og landskabsarkitekt Ulrik Karberg | Tlf. 86 85 43 34 | Mobil 26 36 53 62 |  garden-design@mail.dk